Mere om mig


Det er fantastisk, at du har lyst til at lære mig bedre at kende. Her på siden kan du få et indblik i, hvem jeg er, og lære mere om min hverdag og de drømme, jeg stræber efter at opfylde.

Hvem er Michelle?

Billede af mig (Michelle Malte Rasmussen) på en sommerdag

Jeg hedder Michelle Malte Rasmussen, født i 1996 og er bor i den historiske by Roskilde. Jeg deler min hverdag med min kæreste Jakob og vores elskede golden retriever, Harry. Jeg er en dedikeret studerende på markedsføringsøkonomuddannelsen, hvor jeg i øjeblikket befinder mig på tredje semester.

I min fritid bruger jeg rigtigt meget tid på at være kreativ. Jeg elsker at tegne, male og lave forskellige DIY-projekter, hvor jeg kan bruge mine hænder og der igennem udtrykke min kreativtet.

At gå en tur i naturen, både med og uden min hund Harry, er en vigtigt del af min hverdag. Disse gåture giver mig en mulighed for at få noget frisk luft, få ny energi, og have et øjeblik af ro, hvor jeg kan sætte hverdagens travlhed lidt på pause.

Min hverdag er fyldt med både studie og fritidsinteresser, men jeg prioriterer altid tid til at være sammen med min familie og venner som giver min en fornyet energi.